Idræt og bevægelsesglæde

Afsluttende modulprojekt af Malene, Charlotte, Lasse, Rico og Anne  

Målgruppe

Vi har valgt målgruppen 0-2 klasse, hvor børnene er i en alder af 5 til 8 år.   

Beskrivelse af valgte aktiviteter

Vores tre aktiviteter består i haletagfat, skattejagt i naturen og koppeleg/ eller spindelsvævsleg. 

Haletagfat

Klassen deles ind i to hold, og får hver en trøje som viser, hvilket hold de er på. Hvert hold har en base, et helleområde, i hver sin ende af banen/sportspladsen/skoven. Alle børnene får en hale, som sættes i buksekanten. Det gælder for hvert hold om at få fat i så mange haler som muligt, ved at rive halen af modstanderne. Når man har fået fat i en hale, løber man tilbage til sin base med hånden og halen i vejret, hvor man sætter halen fast i buksekanten. Man kan altså godt have flere haler i buksekanten på en gang, ligeledes kan man være heldig at få fat i flere haler på modstanderen. Legen er på skjult tid (ca 15 min, alt efter hvordan legen forløber), og når legen stoppes, er det det hold, der tilsammen har flest haler på sig, som har vundet.

Skattejagt i naturen

Vi starter med at inddele klassen i hold med ca fire på hver. Derefter får hvert hold et kort med billeder af ting, som de skal finde i et afmærket område (fx to forskellige slags blomster, to valgfrie dyr/insekter, pinde, grankogler osv - derudover vil vi gemme en kop til hvert hold, som skal bruges i den efterfølgende aktivitet),  samt en pose som tingene kan kommes i undervejs. Hvert hold skal gå samlet, når tingene skal findes - man må altså ikke forlade sit hold og dele opgaverne ud. Vinderholdet vurderer vi ud fra, hvilket hold der samlet har gjort det bedst - både omkring samarbejdet og de fundne ting, altså hvem har været mest kreativ osv. Når hvert hold har fundet alle tingene på kortet, skal de med pindene skrive 1-3 ord, fx “bog”, “løbe” og “fugl”.

Koppelegen

Klassen inddeles i hold, fire på hvert hold. Legen går ud på, at man to og to skal have koppen transporteret på en snor, der løber rundt om f.eks. forskellige træer. Banen har vi lavet på forhånd. Koppen er fyldt med vand, og det gælder altså om at have mest vand tilbage i koppen, når banen er gennemført. Når de to første fra holdet, sammen har fået koppen igennem banen, er det de to næste fra holdets tur.

Justeringsmuligheder af aktiviteterne

For at kunne styre niveauet kan man justere de forskellige mål og regler i legene. På denne måde kan man gøre det nemmere og sværere, alt efter hvor godt det går. Eksempelvis kunne man i skattejagten tilføje poster, hvor man skal genkende dyr eller matematiske opgaver, hvilket giver de boglige og matematiske en ligeså stor fordel som de mere fysiske børn. Under koppelegen kan man tilføje bind for øjnene, bruge større kopper med mere vand eller mindre kopper og mindre vand, måske indsætte en tidsgrænse, derved kan man justere sværhedsgraden, hvis det ser for nemt ud for de enkelte deltagere. Haletagfatten kan justeres ved at man "dør" og udgår af legen når man mister halen, hvilket derved gør det sværere for resten af holdet. Man kunne også sætte en tidsbegrænsning på, hvilket vil medvirke til at legen får et mere taktisk præg da man skal have samlet flest haler inden fløjten lyder.

SMTTE-modellen

"SMTTE er en model til planlægning og udvikling. Når man anvender SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad det er, man skal sanse, se, høre, føle, mærke på vejen mod målet. SMTTE er en dynamisk model, hvor man springer frem og tilbage mellem de fem elementer. Modellen kan anvendes på alle niveauer i pædagogisk arbejde. SMTTE er altså en dynamisk model, hvor man har mulighed for frit at bevæge sig mellem modellens forskellige elementer, så det passer til konteksten. SMTTE kan bruges til at konkretisere mål og sørge for, at der på en dynamisk måde bliver skabt sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, og de tiltag og handlinger, man planlægger, for at opnå det. SMTTE består af fem elementer: sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. De forskellige elementer i planlægningsprocessen er afhængige af hinanden og indbyrdes forbundet. Det ideelle er, at kategorierne støtter hinanden. Således vil målsætningen ofte hænge sammen med en beskrivelse af sammenhængen. Tiltagene bør understøtte de mål, man ønsker at opnå. Tegnene er en operationalisering af målene og bør være tilstrækkelig konkrete, således de kan iagttages. Herved bliver evalueringen også nemmere at foretage."

Haletagfat i SMTTE-modellen

Sammenhæng

Begrebet, sammenhæng, dækker over baggrunden og de forudsætninger der er for en given aktivitet. Baggrunden for vores valgte aktivitet, haletagfat, er at børnene i den givne aldersgruppe, 0-2 klasse, er i stand til at bevæge sig fysisk, forstå reglerne for legene og indgå i et samarbejde som hold. Vi formoder, at vi i denne aktivitet kan få mange med i legen, da alle bliver tildelt en hale, og derfor “automatisk” er med fra aktivitetens start.

Mål

Målet er det element i SMTTE-modellen som dækker over aktivitetens udbytte, herunder ’hvad vil vi gerne opnå’. Vores formål med aktiviteten er, at vi ønsker at give børnene en god og aktiv dag, hvor de oplever bevægelsesglæden, samt deltager i legen.  

Tegn

Igennem en aktivitet registreres de deltagendes oplevelse af aktiviteten gennem forskellige tegn. Der er i SMTTE-modellen tale om sanseindtryk som forskellige tegn eller indikationer på, hvilke måder man kan se, at vi er på vej mod målet. Derfor består tegnene i om børnene fysisk deltager i aktiviteten, og om det er tydeligt at børnene har det sjovt. Disse tegn observeres under aktiviteten og kan dokumenteres ved video og billeder.  De tegn, vi observerede under aktiviteten, var blandt andet, at deltagerne havde det sjovt (smil, latter osv.), stort set alle deltagede, og at de samarbejde om at få fat i halerne fra modstander holdet. Der gik hurtigt "leg" i aktiviteten (eksempel: skrig og "nej la' vær").

Tiltag

Begrebet, tiltag, dækker over de handlinger der udføres under aktiviteten. Her kan man benytte håndværket, organisering af lege - de ti magiske overvejelser, til at strukturere vores valgte aktivitet. Modellen bidrager til en grundig forberedelse af aktiviteten, hvor der tages højde for aktivitetens praktiske forhold samt pædagogiske overvejelser.

De ti magiske overvejelser

1.Hvor meget plads kræver aktiviteten (max/min pladskrav):

Det ville være mest optimalt at lave legen i et skovområde, så der kunne være mange gemmesteder, her har vi dog også valgt at bruge sportspladsen og området rundt om.

2.Hvilke hjælpemidler kræves?

Bånd til haler, trøjer til at markere holdene.

3.Hvordan beskæftiger man alle? (antalsproblemer – Hvad gør du hvis antallet ikke går op?):

Hvis antallet ikke går op, har det ikke den store betydning for legens udfald - ellers kan vi selv gå med i legen eller have udskifterer.

4.Hvordan skal holdene dannes? (Tilfældigt-u/øvede):

Vi danner holdene tilfældigt - klassen deles op i to hold.

5.Hvornår skal holdene og grupper dannes? (på forhånd – ved start – under den foregående akt.):

Hvis vi kender børnene, kan vi lave holdene på forhånd, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt at “niveau” fordele børnene - eller evt. lave drenge og pigehold.

Vi danner hold ved aktivitetens start.

6.Hvordan laver man en god instruktion? (F-F-F eller V-V-V) (regler mange eller få):

Vi bruger vores erfaring fra Gl. Lindholm projektet - vi forklarer legen tydeligt for børnene, og viser hvordan halerne skal rives af hinanden og tilbage til basen - vi sikrer os, at alle har forstået.

7.Skal eller kan aktiviteten justeres

Aktiviteten kan justeres løbende, hvor nye regler kan gøre aktiviteten lettere eller sværere at udføre for børnene. Hvis aktiviteten er for voldsom/for let for nogle børn, kan vi overveje om vi skal inddele holdene i eksempelvis køn eller niveau.

8.Hvordan skal der ”fejlrettes” – feedback (individuelt eller gruppe):

Aktivitetens feedback består i videoer og billeder fra aktiviteten, som viser børnenes deltagelsesgrad samt sanseindtryk i forhold til aktiviteten, om de eksempelvis smiler og griner.

9.Hvilke faremomenter er der?

Et faremoment kunne være, at alle børnene ikke er inkluderet i legen, hvis et barn eksempelvis ikke er indforstået med reglerne for legen, er fysisk underlegen eller ikke trives socialt.

10.Hvordan skal oprydningen foregå? 

Alle børnene afleverer deres hale/haler og trøjer.

Evaluering

I SMTTE-modellen findes begreberne registrering og vurdering, som dækker over evalueringen aktiviteten. For at kunne evaluere de valgte aktiviteter er det en forudsætning at man på forhånd har bestemt aktivitetens succeskriterier. De succeskriterier vi på forhånd havde opstillet for aktiviteten, haletagfat, var fysisk aktivitet hos børnene og tegn på at børnene havde det sjovt. Vi valgte at evaluere gennem billeder og videoer. Videoerne viser at nogle af børnene var begrænset i legen på grund af fysisk underlegenhed og tilbageholdenhed. For at få en bredere oplevelse af bevægelsesglæde, har vi på forhånd udtænkt to ekstra aktiviteter, som vi mener, vil fange flere af børnenes interesse og dermed øge deres deltagelsesniveau på dagen, som nævnt er skattejagt i naturen og koppeleg. 
  
Teoretisk grundlag for valgte aktiviteter

    Rammeprincippet

   “Mellemproportional mellem det deduktive og induktive princip. Der bygges på at børnene selv løser ”opgaverne” via det induktive princip, men det er pædagogen der fastlægger opgavens indhold.”

Vores aktiviteter bygger mest på rammeprincippet, da vi ønsker at starte en aktivitet, som børnene selv kan være med til at påvirke udviklingen af, samt gøre mulighederne for at lege i naturen synlige (især i skattejagt) for børnene - fx ved at gå på opdagelse efter smådyr i en busk, klatre i træer osv. Børnene får samtidig lov til at bruge deres fantasi, kreativitet og selvstændighed, samt blive bevidste om at samarbejde/værende ansvarlig for den kollektive leg og egen rolle i legen (kan overføres til andre arenaer efterfølgende - fx i klasseværelset eller leg i skolegården). Vi mener, at rammeprincippet og det induktive princip er mere motiverende for børnene, da det ligger op til, at børnene kan lege mere frit i aktiviteten, og være med til at bestemme udviklingen (tovejskommunikation) - frem for hvis vi havde valgt en aktivitet, der var mere præget af det deduktive princip, hvor det er pædagogen, der bestemmer indholdet og udviklingen (envejskommunikation).

Gardners intelligensteori

Vores formål med aktiviteterne er, at vi ønsker at give børnene en god og aktiv dag, hvor de oplever bevægelsesglæden. Børnegruppen vil have forskellige kompetencer og færdigheder, derfor har vi valgt at lave tre forskellige aktiviteter, for på bedst mulig måde at give alle børnene en positiv oplevelse af dagen og føle succes inden for idrætten. Det kan dermed fremadrettet give dem en indre motivation til at dyrke idræt.  

Gardners teori om de forskellige intelligenser beskriver at man lærer forskelligt.

“I følge Gardner er vi alle i en eller anden grad stærkere i nogle intelligenser frem for andre, og lærer dermed forskelligt.” 

Ved at fokusere på denne påstand om, at børn har deres styrker på forskellige områder og intelligenser, formår vi at få flere børn med, altså både dem der er fysisk svage samt stærke ligeledes med dem der er fagligt svage og stærke .

I “skattejagt” formoder vi, at de børn som er stærke i deres viden om dyr og naturen, en naturalistisk intelligens, kan få en succes- og mestringsoplevelse og eventuelt lære de andre børn om den viden de har. Ligeledes er vores tanke, de sprogligt stærke børn, vil finde aktiviteten tiltalende, blandt andet når de skal stave med pindene. I legen er der også mulighed for at være kreativ, når de f.eks. skal finde “noget rødt”.

I haletagfat mener vi, at de udadreagerende børn kan få lov til at “være vilde” og få fyret energi af og dermed også opnår en anerkendelse af deres person/ageren, da legen har et højt aktivitetsniveau i forhold til de to andre lege og dermed refererer til den krops-kinæstetisk intelligens.

I koppelegen, som handler om samarbejde og teknik, kan det være en fordel for de børn, som er gode til at holde fokus, og evt. er bedre/mere trygge i de lidt roligere lege.  

Self-efficacy (Albert Bandura)

“Self-efficacy kan beskrives via begreber som kompetenceforventning og oplevelse af handlekompetence. Motivationen bygger på, at en person oplever handlekompetence i en bestemt situation. Derved udvikles en kompetenceforventning i forhold til lignende situationer i fremtiden. Denne motivationsfremmende erkendelse kan også betegnes som situativ selvtillid, idet det knytter sig til en persons positive vurdering af sig selv i forbindelse med en hel konkret og oplevet situation. Disse oplevelser af handlekompetence styrker personens motivation, vilje og lyst til fortsat at involvere sig i situationer som ligner den oplevede.”

Vi mener, at ved ikke blot at have fokus på det at bevæge sig, men også eksempelvis naturen, at vi med større sandsynlighed formår at skabe en oplevelse af handlekompetence hos en større procentdel af børnene, og dermed øger børnenes motivation og lyst til at deltage i andre idrætsaktiviteter fremover. De børn som fx. ved meget om naturen og de dyr, som lever i den, vil føle at de mestrer opgaven, og derved får en positiv oplevelse på dagen samt oplever handlekompetence/situativ selvtillid/flow i aktiviteten, som vi håber, vil styrke deres motivation for at deltage i den følgende aktivitet på dagen og idræt fremadrettet → der udvikles altså en kompetence forventning i forhold til idrætten.  

Omsætning af erfaringer til pædagogisk praksis

De erfaringer vi har draget os af projektet, idræt- og bevægelsesglæde, har givet os en pædagogisk indsigt i de teoretiske overvejelser og forudsætninger der ligger bag idræt og bevægelse. Disse erfaringer er nyttige i den pædagogiske praksis, hvor modeller som SMTTE-modellen og modellen, de ti magiske overvejelser, bidrager til planlægning, strukturering og evaluering af aktiviteter.  

Vi er bevidste om, at trods vores forsøg på at få alle børnene til at føle succes på dagen og opleve bevægelsesglæde, ved at udføre tre forskellige aktiviteter, vil der naturligvis stadig være en risiko for, at ikke alle har oplevet dette - fx pga. manglende interesse, det sociale aspekt, fysisk begrænsning osv. Man må som pædagog derfor bestræbe sig på at tage hensyn til børnenes forskellige kompetencer, og vurdere ud fra situationen, hvad der er mest optimalt/nyttigt at gøre på det givne tidspunkt. 

Dokumentation

   

Videodokumentation for vores haletagfat leg 
https://youtu.be/wklMFBnGbdg